Joan Ørting vil deltage i dette dating-program

Joan Ørting vil deltage i dette dating-program

Manchet: 
Sexolog Joan Ørting giver udtryk for, at hun godt kan se sig selv være med i dating-programmet ’Gift ved første blik’ i en rolle som specialist.
image title: 
Foto: Vladimir Surkov/123rf.com
’Gift ved første blik’ har trukket masser af seere til DR1, men det populære dating-program har ikke altid ramt plet, når det kommer til kærligheden. I hvert fald er det et fåtal af programmets par, der er blevet sammen efter programmet afslutning, og det er der ifølge sexolog Joan Ørting en god grund til.

”Jeg føler mig underholdt, men samtidig sidder jeg også og irriteres over, at specialisterne, der har sat parrene sammen, slet ikke har prioriteret at finde par, der har en seksuel tiltrækning,” siger Joan Ørting til HER & NU, inden hun fortsætter:

”De fleste af parrene er ikke tiltrukket af hinanden, og pigerne udtrykker tydeligt, at den mand, hun har fået, ikke er hendes type. Det synes jeg er så underligt.”

LÆS OGSÅ: ’Gift ved første blik’: Vi blev manipuleret

Ifølge Joan Ørting er problemerne til at løse, men det kræver noget ekspertise, og der kommer sexologen selv ind i billedet.

”Nu hvor du spørger, så vil jeg gerne være med som specialist på ‘Gift ved første blik’. Jeg tror, at jeg kunne hjælpe med til at prioritere den erotiske tiltrækning, når parrene bliver sat sammen. Der mangler en sexolog til den del,” mener den anerkendte sexolog.

Blandt de dårligste matches var Ulrik og Ane, der efter programmets afslutning har mundhuggedes gennem medierne, hvor Ulrik blandt andet klandrede Ane for at have et snævert syn på sex. 

Tror du, Joan Ørting ville være en god tilføjelse til ’Gift ved første blik’?

Realityportalen
Nøgleord: 
Opret ny debat