Keld Heick lavede denne sang til Rasmus Seebach

Keld Heick lavede denne sang til Rasmus Seebach

Manchet: 
Keld Heick havde et nært forhold med Rasmus Seebachs far, Tommy Seebach. Det betyder, at Keld har spillet en særlig rolle i Rasmus Seebachs liv.
image title: 
Foto: Kenneth Ahrenkiel Andersen/TV 2
Dansktopsangeren Keld Heick er tekstforfatter bag populære sange som, ’Hip hurra, det’ min fødselsdag’, ’Sku’ du spørge fra no’en’ og ’Vi maler byen rød’, men faktisk står han også bag en anden særlig sang. Nemlig den sang, som blev lavet til Rasmus Seebachs konfirmation. Det fortæller han i et interview i ’Go’ morgen Danmark’, hvor han også synger et vers.

"Når han ikke går i skole, kan han skues / På en film, jo jo, de siger da, han ka' bruges / Så nu ser vi meget gerne, Rasmus blir' den nye stjerne / Danmarks svar på Kevin Costner og Tom Cruise / Jibiyay yay jibi jibi yay / Men hvis det med filmen, det kikser, og han prøver med musik så kan det være hans far får stof til Rasmus blues."

Sådan lyder et af versene, som er lavet på melodien ’Du må få min sofacykel, når jeg dør’.

LÆS OGSÅ: Seebach skubbet ned fra tronen

Rasmus er ikke den eneste i Seebach-familien, der har fået en sang skrevet af Heick, fortæller han i interviewet.

”Det var jo sådan at for mange af mine kolleger, der skrev jeg deres festsange. Og for Tommys familie tror jeg både, jeg har skrevet fødselsdagssange og konfirmationssange til alle ungerne,” forklarer han, mens han fortsætter:

”Det var den der med: ’Keld, kan du ikke liiiige skrive en sang?’”

Grunden til, at det i sangen fremgår, at Rasmus bliver det danske svar på Kevin Costner og Tom Cruise, skyldes, at Rasmus Seebach dengang skulle spille sammen med Sofie Gråbøl i ’Carmen og Babyface’.

Det endte aldrig med den helt store skuespillerkarriere for Rasmus Seebach, men dét med, at han blev den nye stjerne endte med at passe meget godt.

Hvad synes du om Keld Heicks sang til Rasmus Seebach?

TV2
 
Nøgleord: 
Opret ny debat