Sådan får du det bedste parforhold

Sådan får du det bedste parforhold

Manchet: 
Der er fem grundprincipper, der kendetegner et godt og langtidsholdbart parforhold. Sådan beskriver par- og psykoterapeut Christina Copty det.
image title: 
Foto: Dean Drobot/123rf.com
Mange mænd og kvinder har nok en formodning om, hvordan det perfekte parforhold skal være, men findes det overhovedet? Det er nok tvivlsomt.

Dertil er det nok nemmere at snakke om det gode parforhold. Det er et forhold, som er stabilt, godt og holdbart i længden. Christina Copty har fem grundprincipper, som er vigtige i forhold til det gode parforhold. Det skriver Femina.

Første princip:
Begge parter skal have en følelse af, at kærligheden og tosomheden føles tryg, rar og stabil.

Andet princip:
Begge parter skal have en følelse af, at livet er blevet bedre af at være sammen. Nogle mennesker bliver i et forhold grundet afhængighed. Måske på baggrund af, at man ikke kan være alene eller at man ikke kan give slip, da man er blevet ’vant’ til den anden. Det er ikke sundt for et forhold.

LÆS OGSÅ: Disse madvarer giver dig fantastisk sex

Tredje princip:
Værdigrundlaget skal være ens. Det kan være svært at få et liv til at gå op i en højere enhed, hvis ikke man har de samme grundværdier i et parforhold. Et eksempel på dette kan være familie. Hvis den ene gerne vil have børn, men den anden ikke vil, så kan det være en helt grundlæggende ting, som ødelægger et parforhold.

Fjerde princip:
Værdighed og respekt er nøgleord. Man skal behandle hinanden værdigt, så den ene part ikke føler sig latterliggjort, ubrugelig eller bliver talt nedladende til.

Femte princip:
Nærhed og intimitet er også vigtige elementer i et parforhold. Mange mennesker forveksler disse ord med intensitet, men det er ikke det samme. Intensitet er forbundet med den vilde forelskelse og ofte seksualitet, og intimitet har ofte andre former end kun den seksuelle. Intimitet er en fælles ramme af tosomheden og loyalitet til hinanden. Intensiteten er det, der fylder alt i starten af et parforhold – altså forelskelsesfasen, som så gerne skulle udvikle sig til intimitet med tiden.

Ifølge Christina Copty er sex ikke den afgørende part i et godt parforhold. Spørgsmålet om sex er meget individuelt. Det, der betyder noget er, at man er seksuelt afstemt i et parforhold. Det handler om at finde et individuelt match i forhold til seksuel appetit i et godt parforhold, forklarer par- og psykoterapeuten til Femina.

Hvad er et godt parforhold for dig?

Femina
Nøgleord: 
Opret ny debat