Tjek din bil: Kriminelle løsner bildæk for sjov

Tjek din bil: Kriminelle løsner bildæk for sjov

Manchet: 
En ny trend, hvor indtil videre ukendte gerningsmænd skruer hjulbolte løs på parkerede biler, begynder at forekomme hyppigere.
image title: 
Foto: Anna Grigorjeva/123rf.com
Sidste år blev flere bilister udsat for stenkast fra motorvejsbroer, og nu har en ny farlig tendens bredt sig, så bilisterne igen skal være opmærksomme. Det skriver Ekstra Bladet.
 
SOL.dk har tidligere skrevet om tendensen, men den ser nu ud til at gribe om sig. Alene i løbet af de seneste par døgn har der været hændelser på Fyn samt i Midt-og Vestsjælland, hvor bilister har oplevet at få løsnet hjulboltene på deres bilers hjul. En enkelt gang har en cyklist også oplevet at få løsnet en hjulmøtrik.
 
LÆS OGSÅ: Farlig tendens: Derfor skal du tjekke din bil
 
Resultatet af dette kan være fatalt, da føreren kan miste herredømmet over bilen, hvilket også har været tilfældet mindst én gang – her slap bilisten dog med skrækken.
 
Politiet ser med alvorlige øjne på hændelserne, der potentielt kan give helt op til otte års fængsel.
 
”Sådan som vi betragter sagen, så vil en gerningsmand blive sigtet efter straffelovens paragraf 252, som handler om, at man i grov kådhed bringer andres liv i fare,” siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt-og Vestsjællands Politi, ifølge Ekstra Bladet.
 
Hvad, mener du, er en passende straf for gerningsmændene?

 
Ekstra Bladet
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Se debatter
Opret ny debat